Rent tag og god samvittighed

Vi er eksperter i tagmaling af høj kvalitet. En behandling kan blandet andet forhindre unødig udskiftning af taget
– og det er til stor gavn for både miljø og pengepung

Hos Elling Tagmaling er omtanke for miljøet en drivkraft, som har dannet grundlag for forretningen. Siden 2003 har indehaver Ib Bollerup nemlig renset og malet nedslidte tage for blandt andet at mindske unødig ny produktion.
– Hvorfor smide noget ud, som ikke fejler noget? Det har altid været vores mentalitet. Med en professionel rens og maling er det i langt de fleste tilfælde ikke nødvendigt at skifte et tag, selvom det umiddelbart ser slidt og medtaget ud, fortæller Ib Bollerup, som er indehaver af Elling Tagmaling, og fortsætter:
– Med andre ord kan en grundig tagmaling spare miljøet for den store belastning, som produktionen af et nyt tag vil fordre – og det er kun én blandt mange fordele. Det er blandt andet også attraktivt for mange, at en tagmaling kun koster omkring en tiendedel af prisen for et nyt tag. Ved at vælge en tagmaling vil omkostningerne til vedligehold således også være betydeligt mindre.
Elling Tagmaling udfører tagmaling i alle størrelsesordner i både Danmark og Sverige.

Få bugt med de grønne fliser
Ud over tagmaling tilbyder Elling Tagmaling desuden facaderensning, flisevask og algebehandling. Særligt flisevask og algebehandling er populært netop nu, hvor den våde vinter har sat sine spor i mange haver.

– Vi oplever i øjeblikket en stigende interesse for algebehandling som følge af den våde vinter, vi har haft. Regnvejret har skabt de perfekte rammer for alger, som har hygget sig i det fugtige vejr, og det begynder husejerne at opdage, når forårsvejret trækker dem i haven, forklarer Ib Bollerup og understreger, at fliser løbende vil blive grønne uanset vejret, hvis man ikke plejer dem.

Det er vigtigt at komme algerne til livs, da de foruden at se grimme ud også langsomt nedbryder alt fra fliser og tag til træværk. Elling Tagmaling har mange års erfaring med behandling af alger og kan få selv de mest medtagede fliser så gode som nye.
– De fleste tænker ikke på, at de grimme fliser kan reddes med en grundig flisevask. Denne behandling er således endnu en af vores miljøvenlige ydelser, hvor belastningen fra produktion af nye fliser i mange tilfælde kan undgås. Samtidig anvender vi altid det nyeste og mest miljøbevidste udstyr i processen for at imødekomme klimabelastningerne bedst muligt, fortæller Ib Bollerup.

Fra mund til mund
Hos Elling Tagmaling bruger man ikke meget tid på betalte kundeanmeldelser på digitale platforme som Anmeld Håndværker eller Trustpilot. Trods dette er Ib Bollerup ikke i tvivl om, at kunderne er mere end tilfredse med det kvalitetshåndværk, som virksomhedens otte medarbejdere hver dag udfører. Elling Tagmaling lever nemlig højt på anbefalinger fra mund til mund:
– Vores kunder fortæller ofte om deres gode oplevelser med Elling Tagmaling til venner og bekendte. For nylig påbegyndte vi for eksempel en opgave på en villavej i Frederikshavn, som resulterede i, at samtlige naboer på vejen efterfølgende også rakte ud til os for hjælp, fortæller Ib Bollerup og slutter:

– Derudover kommer vi ofte ud til unge mennesker, hvor vi er blevet anbefalet af forældrene. Begge eksempler vidner jo om, at vi leverer en service i topklasse, og det er vi meget stolte af.

facade vask - rensning af facade

Hos Elling Tagmaling går vi højt op i kvaliteten af det udførte arbejde

Vi tilbyder alle vores services for private såvel som erhverv og offentlige instanser

Vi skræddersyr gerne et tilbud til netop dit behov
Kontakt hvis du vil høre mere eller ønsker et uforpligtende tilbud er du altid velkommen til at

give os et kald på tlf. 40 51 48 35.

Kontakt os!

Elling Tagmaling ApS

v/Ib Bollerup

Birkedalsvej 21,
9900 Frederikshavn

facaderens erhverv